Film

25/5/2013

0 Comments

 
Ser mange film, men har set to det sidste stykke tid som helt klart fortjener at blive nævnt.
Denne film er så rørende! Den handler om en 17 årig pige med kræft, hun har en liste af ting hun gerne vil opnå inden hun dør, og prøver sammen med sin veninde at få dem udlevet. Jeg tudede i slutningen, virkelig værd at se..

Soundtracket til filmen er mindst ligeså rørende, utrolig smuk sang af Ellie Goulding, hvor udpluk af filmen er med i;

Og så en gammel klassiker, som er en af mine ultimative yndlingsfilm, kan se den om og om igen, har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har set den, elsker den!
-The Blue Lagoon.
 
Johnny Depp, Tim Burton, behøver jeg sige mere for at gøre denne film interessant? Nej vel ;-)
Jeg er stor fan af dem begge, nu laver de også tit film sammen, og jeg synes de er sådan et godt match! Jeg har hvert fald aldrig set noget med dem sammen, som jeg syntes har være dårligt. Nu elsker jeg så også lidt mærkelige film, bare mærkelig ting og sager generalt, og de er bare tilpas mærkelige på den helt rigtige måde.
Det er ikke alle der kan lide det eller synes om det, men jeg elsker det bare, og da jeg så her den anden dag at "Dark Shadows" var kommet på Netflix, blev jeg bare nødt til at se den. Og derudover så er Johnny Depp også min totalt yndlings skuespiller, så jeg blev glad!

Udover det lidt humoristiske i denne film, synes jeg faktisk selve historien er ret smuk og gribende på en eller anden måde. Jeg kunne hvert fald rigtig godt lide den, og kunne helt klart finde på at se den igen en anden gang!
Jeg giver derfor filmen 9 ud af 10 stjerner, helt klart værd at se, især hvis man elsker Depp og Burton! :-)
 
Igår holdt vi påske-hygge-familie-dag, det var egentligt meningen min storebror også skulle komme, men det blev ændret dagen før, men så holdte mine lillebrødre, mor og jeg påske hygge til den helt store guldmedalje! Vi fik flødekartofler, oksemedaljoner og asparges indrullet i bacon til aften. Så lavede jeg en lækker banana cremepie til desert, og senere på aftenen så vi film og hyggede med chips og sodavand, så vi blev mætte! Idag lavede vi så påskejagt for Rico, min yngste bror, hvor han skulle rundt i hele huset for at lede efter påskeæg. 
Normalt holder vi ikke rigtigt sådan noget påske-halløjsa, men i år skulle det så prøves, og det ender nok med at blive en tradition, ingen kan hygge så godt som vi kan, hehe :o)


Vil så lige dele vores påske-aften i billeder også;
Først tog Rico, Angel og jeg en lille gåtur, vejret var ikke så koldt som det har været det sidste lange stykke tid, så den lille madamme kom lige ud og blev luftet;

Familie-påske-hygge når det gøres bedst 

Og så så vi "Hotel Transylvania", en rigtig sjov film, især hvis man godt kan lide en smule plat humor. Vi så den godt nok med dansk tale, men jeg er sikker på den er lige så sjov på engelsk med bl.a. Adam Sandler og Andy Samberg som lægger stemmer til, som jeg personligt selv synes er nogle hyle morsomme skuespillere ;-)
 
Igår aftes brugte jeg min fødselsdagsgave fra min far (penge) til at tage min mor med i biffen og se Paranormal Activity 3! Vi har allerede set 1'eren som min mor så i biografen da den kom ud, 2'eren og så den mindre kendte japanske efterfølger til 1'eren "Tokyo Night".
Vi er begge sindssyge vilde med at se gysere, tror mest pga det adrenalin kick det giver når man bliver bange, ved det lyder mærkeligt, men ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det :P
Var så spændt på at se den, da det var første gang jeg nogensinde har set en gyser i biografen! Elsker den måde de har lavet filmene på, og når jeg skal se gyser synes jeg helt klart mest det er uhyggeligt når det er om hjemsøgelser, eller i stil med saw.
Havde hørt meget om at denne film ikke skulle være så uhyggelig som de andre, men det vil jeg så ikke melde mig enig i! Synes denne var ligeså sindssyg som de andre, måske lidt til, man bliver hvert fald ikke skuffet af at se den, hvis man holder af gysere som jeg!
Denne gang handler filmen om hvordan det hele startede med den demon som forfølger Katie og hendes søster, vil helt klart anbefale alle som kan tåle en god gyser til at se denne film! :-)
 
Puha, Paranormal Activity 2 den er slem! Ikke nok med at 1'eren var slem, så topper 2'eren det med dobbelt så meget og endnu mere uhyggeligt! Så den igår, og hvertfald en film man sidder og krummer tæer over, iiihhhh siger jeg bare! Se den, se den, se den!!

I Spit on your grave så vi for et stykke tid siden... altså den fra 1978! Hvad sker der for at den er mærkelig, haha! Selvom alt der sker for hende er dybt sygt, så kan man altså ikke tage den seriøs overhovedet! 
Så lige den nye version af filmen igår og den er 100 gange bedre, og man kan faktisk ikke sammenligne de to film med hinanden! Jeg vil klart anbefale alle at se den nye version frem for den gamle, da den nye er meget mere "realistisk" frem for den gamle.. hvis man kan sige det sådan! Den er virkelig fed den film, og hendes hævn er bare alt for styg samtidigt med at man bare synes det er iorden, hvorimod den gamle version er hævnen altså ret plat, og slet ikke realistisk overhovedet!
 
Altså nu hvor vi har været nede og låne film igen, min mor og jeg, så skulle vi så se "Rest Stop", men det var 2'eren, hvilket vi ikke havde opdaget. Så vi tøffer endnu en gang ned til Blockbuster for at få fat i 1'eren, men nej den havde de altså ikke! Kunne ikke lade være med at grine, helt seriøst de har 2'eren, men ikke 1'eren? Så nu har vi opgivet at se 2'eren, og ser bare de andre istedet for.
Nå, men så lånte vi da bare 5 premiere film mere, som man kan låne i 7 dage. Denne gange blev det "The Devil's Chair", "Mistet Opkald", "9 1/2 Uge", "Hypnose" & "Dread".


Og så lige en opdatering på hvad vi har fået set indtil videre af de andre vi lånte, sat i rækkefølge efter hvilken vi så først:
"Mum & Dad": Virkelig, virkelig klam! Totalt grænseoverskridende, klam, pervers og mærkelig på sammen tid, en film som man virkelig får det dårligt over. "Shutter": Ikke en film som lever op til de foregående film "The Ring" og "The Grudge" som hun har lavet, men stadigvæk ret klam og uhyggelig! "Dread": Lidt langtrukken i starten, men der går ikke ret lang tid før den begynder at være rigtig god, og slutningen er virkelig scary!

Og så kommer der lige lidt mere på, fordi så bare den sjoveste film i fjernsynet midt om natten, her for nogle dage siden, som helt sikkert fortjener en plads her under film-kategorien!
Picture
"Baby Mama" er nok en af de sjoveste film jeg har set, sad midt om natten mens de andre sov og grinede for mig selv. Geniale skuespiller er med i den, og den er god hele vejen igennem. Man får sig hvertfald et godt grin over den, og helt sikkert en film der er værd at se! :b
 
Ja, så kom vi til at låne nogle film igen i blockbuster, dog kom vi kun hjem med 5 i denne omgang :b
-Vi lånte "Scar" igen som vi allerede havde set, fordi min mors veninde rigtig gerne ville se den, ellers er de 4 andre nye film vi skal have set inden onsdag, hvor vi skal aflevere dem igen :)
Picture
Her er lige titlerne på dem, og så vil jeg opdatere igen når vi har fået set filmene: Mom & Dad, Shutter, Rest stop & Ondskabens Hotel
-Glæder mig til at få set alle de her 
gyserfilm! :D
 
Så er de sidste 5 film blevet set, så dette bliver den sidste post fra denne omgang :)
-Vi fik set en masse gode og mindre gode film, men heldigvis var de fleste rigtig fede og spændende. Hvis jeg skulle vælge en bestemt film, som skulle være den bedste af de 15, ville det helt klart være "Shutter Island"som var den film vi oprindeligt kun skulle hjem med, men så endte med 15 :b - Nå, men her kommer de så, de sidste 5 film;
Picture
#1
Det var svært at vælge mellem "Scar" og "Paranormal Activity", fordi de begge er vildt uhyggelige og klamme, på hver sin måde, men sådan her blev det så til sidst sat i rækkefølge - den første som den bedste, og den sidste som den dårligste;

Scar: virkelig klam hele vejen igennem, man lever sig virkelig ind i den og det er lige før man selv kan mærke hvor ondt torturen er! Paranormal Activity: virkelig uhyggelig, især fordi det skal forestille at være noget der er sket i virkeligheden, en film som helt klart får det til at løbe koldt ned ad ryggen! The Stepfather: sådan en film man bare ved ham der den gode fyr redder det hele i slutningen, men med et twist af noget man ikke havde forventet, med en totalt psykopatisk og klam stedfar! Remember Me: lidt kedelig synes jeg, en film man skal sætte på hvis man bare vil ligge og slappe af og hygge med en film, man ikke rigtig behøver følge med i, for at vide pointen med det hele. Open Window: også en lidt kedelig film, som kan abefales til en stille og rolig hygge aften, hvor man ikke lige orker en indviklet film.
 
Så har vi set nogle film, andre gode og andre som er mindre gode, har udeladt nogle stykker, fordi de var så dårlige vi kun fik set starten.
-Vi har stadig nogle stykker vi mangler at se, som kommer ind når vi får dem set.

Men her er de så stillet fin i rækkefølge;

Picture
#1
The Uninvited; spændende og klam hele filmen igennem, virkelig en film man ikke kan regne ud, med en virkelige overraskende slutning, som gør filmen vildt fed. Sorte Kugler; filmen har et fedt budskab, samtidig med den er vildt sjov. Rovdyr; virkelig en klam film, med masser af blod og gys, slutningen er dog lidt træls. Kick-Ass; super sjov film, som har lidt samme plot som spiderman, helt klart værd at se. Wind Chill; ret mærkelig og lidt kedelig også, ikke en film jeg gad se igen.
 
Dagen før nytår sad vi og så, "Shutter Island" pludselig går det i hak midt i det hele og springer en masse over, hvilket er vildt irriterende, så vi tager i blockbuster for at leje den, så vi kan se den færdig.. vi ender så hjem med 15 film ialt! Ups, haha :D
Ja, den ene film efter den anden sprang bare ind i hovedet af os, mig og min mor er
vilde med gyserfilm, og der var så mange så vi kunne slet ikke lade vær, især fordi man kunne leje 5 premiere film i 5 dage og 5 favoritfilm i 7 dage, så 1xPremierefilm og 2xFavoritfilm endte vi hjem med - det var nu det værd, "Shutter Island" er en virkelig fed film med den fedeste slutning! Helt sikkert en jeg vil anbefale alle at se! Indtil videre har vi set 5 film, så vi skal nok nå det skal vi! Eller det vi ihvertfald nødt til :b ..

Indtil videre har vi set disse film:
Picture
#1
Tryk på billederne for at gøre dem større

Har sat dem i rækkefølge efter hvilken jeg synes er bedst;

"Shutter Island" er klart den bedste indtil videre, den fanger en hele vejen igennem og er utrolig spændende, man kan slet ikke vende sig fra den. "Inception" er virkelig fed, men en man bliver nødt til at følge med fra starten af for at forstå den, da den godt kan være lidt indviklet. "Shuttle" har en mega klam slutning og der er  virkelig spænding hele vejen igennem. "Winnie & Karina - The Movie" er hyle morsom, perfekt hvis man mangler et godt grin! "Storage" er virkelig kedelig i starten med halvvejs inde begynder den at blive god, så derfor ender den som den sidste i denne omgang.

-Vil prøve at lægge
opdateringer ind hver gang vi har set en film, så der kommer et overblik og en lille kommentar til hver film vi får set. Hvertfald er disse film gode, hvis man mangler noget nyt at se (: