Sidste år begyndte vi en tradition med, at vi hvert år til halloween skal have græskar-tærte, eftersom den smager sindssygt godt og det næsten er umuligt at finde græskar på andre tider af året. Fandt opskriften på tærten på nettet sidste år, men kan simpelthen ikke finde mere. Heldigvis skrev jeg opskriften ned på et stykke papir sidste år, så vi kan nyde vores lækre tærte for anden gang, og den skuffer bestemt ikke selvom det er et helt år siden sidst  :)
Den ser måske ikke særlig indbydende ud på billederne, men jeg lover den smager sindssygt godt, især med creme fraiche til!

Opskrift på Pumpkin-Pie

Ingredienser til mørdej;
155 g Mel
100 g Smør
2 tsk Sukker
4 spsk Vand

Ingredienser til fyld;
2 stks. Æg
140 g Brun Farin
500 g Kogt græskarmos (skal være koldt)
1 dl. Fløde
1 tsk Vanille sukker
1 tsk Kanel
1/2 tsk Stødt muskat
1/2 tsk Stødt Ingefær
Fremgangsmåde:
Mørdej;
Det hele æltes sammen og stilles koldt i 20 min.
Dejen rulles derefter ud og bages i en tærteform ved 180 grader i 5-10 min. (jeg gav den 10 min)

Græskarmos (hvis du vælger at lave det selv, som jeg gjorde) ;
Skræl græskar og skær det i små stykker, put det ned i en gryde og bring det i kog.
Skru ned og lad det koge til græskaret er mørt og blødt.
Mos med en gaffel eller blend i en blender.
Stilles i køleskabet indtil det er koldt, eller indtil brug.

Fyld;
Alle ingredienser røres sammen og hældes ovenpå den bagte bund og bages ved 180 g i 50 min, til fyldet er stivnet.
Drys evt, med lidt flormelis og pynt med ristede græskarkerner, eller server med creme fraiche til.
 
Som skrevet lidt længere nede fik vores nye kanin Esmeralda unger med Indiana Jones d. 14 oktober, de er nu blevet 2 uger gamle idag! De er simpelthen noget af det kæreste, og de er rigtigt begyndt at hoppe rundt og nippe lidt til høet og kaninpillerne.
Fik taget lidt billeder af dem igår, som jeg lige ville dele herinde :-)
Tryk på billederne for at gøre dem større
 
Oktober er helt klart min yndlings måned! Ikke kun fordi det er måneden hvor jeg har fødselsdag, men også fordi efteråret starter! Jeg elsker efteråret, der er simpelthen ikke nogen mere hyggelig tid, og så nærmer vinteren sig også lige om hjørnet og før man ved af det, så er det jul, som helt klart også er en af mine yndlingstider på hele året!
Og nu hvor vi snakker om efterår og oktober, så er det jo også snart allehelgensaften, eller halloween som det er mest kendt som! Hvilket betyder en masse gyser i fjerneren hvilket jeg elsker at se! Og græskar udhulninger som der komme græskartærte ud af, mmmhh! Vi udhuler græskar hvert år, og vores græskar i år er bl.a. den som er på hjemmesidens banner, som jeg helt selv har lavet sammen med min lillebror Rico. Vi søgte lidt på nettet efter hvilken det skulle være, fandt Rico denne som han absolut syntes det skulle være, så det tog vi lige på et par timer med aftenen på min fødselsdag, og syntes resultatet blev ret godt, når man tænker på det er første gang jeg har prøvet at begive mig ud i denne måde at udhule på :o)

Her er billedet så af vores græskat i år, som blev taget d. 12 oktober;
Nu er den godt nok begyndt at være lidt slatten, så den holder nok ikke længe endnu, hehe.
 
Det har været et rigtigt hektisk år i år for mig og min familie, så har ikke været inde og opdatere på hjemmesiden i lang lang tid. Så der er sket en masse nyt! Vi er bl.a. flyttet fra vores hus ude på landet ned til det skønne sønderjylland, vi har desværre mistet to katte, det er så det triste ved at have udekatte, man kan desværre ikke regne med de kommer hjem igen, så det har været rigtigt hårdt synes jeg :-(
Jeg har kun en ørkenrotte tilbage, da min gamle Jensine desværre døde af alderdom for ikke så længe siden, de andre kom jeg af med pga andre grunde.

Jeg kan så fortælle at vi har fået to nye killinger som ellers var blevet aflivet hvis vi ikke tog dem, og samtidig fik en kanin med fra samme sted, som nu har unger på næsten 2 uger sammen med Indiana Jones :-) Vores lille kat Paul har vi stadig, og mine Chinchillaer Philuka og Sikka fik en unge i år på samme tidspunkt som sidste år. Ungen bor nu hos en rigtig sød familie, som manglede en ny roomie til deres egen, da de lige havde mistet deres gamle, så hende den lille unge Medusa blev de rigtig glade for :-)

Jeg vil prøve at se om jeg kan få opdateret en masse igen, så hjemmesiden bliver mere nutidig og opdatere lidt mere om hvad jeg laver her på bloggen, der er hvertfald sket en masse siden sidst, jeg havde bl.a. fødselsdag for 2 uger siden og fyldte 17 år som jeg holdte med min lille familie i sønderborg med shopping og spisning på en hyggelig café.

Lidt billeder af de nyeste dyr vil jeg lige dele også;
Hvis man trykker på billederne, står der hvem der er hvem :-)